Er du revisor med personlighed?

Bliv en del af Kreston CMs kontor i København eller Hørsholm og opdag, hvordan vi vil give dig en hverdag i plus.

Velkommen til Kreston CM

Få det personlige regnskab til at gå op i et revisionsfirma som ingen andre

Hos Kreston CM tror vi på, at det er muligt at kombinere et almindeligt familieliv med at arbejde i en virksomhed med høj faglighed, kolleger i alle aldre og rige muligheder for såvel faglig udvikling som udstationering i et af de 110 lande, Kreston Global er aktiv i.
Vi er eksperter i alle typer regnskaber – herunder hvordan vi får balance i liv og arbejde.
Vi tager udgangspunkt i vores kerneslogan Knowing you. Det betyder, at vi lærer vores kunder så godt at kende, at vi har det fulde overblik over både hvad de laver og hvorfor de gør det. Og det betyder, at det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har de arbejdsforhold, der får
deres personlige regnskab til at gå op.

Er du revisor med personlighed?

Vi søger nu HD’ere, cand.merc.aud.’er eller registrerede revisorer til vores kontorer i Hørsholm og Adelgade i hjertet af København. Dine dage bliver afvekslende i et fornuftigt samspil med dit liv udenfor kontoret. Du kommer til at arbejde med mange forskellige typer kunder, typisk små og mellemstore virksomheder i et spændende mix af brancher fra mindre iværksættere til handels- og industrivirksomheder samt internationale datterselskaber.
I det daglige får du hurtigt såvel ansvar som udfordringer, og på en given dag vil du beskæftige dig med:

  • Revision
  • Økonomisk sparring
  • Skattemæssig planlægning
  • Generationsskifte problematikker
  • Regnskabsanalyser

Uanset dine opgaver vil dine evner og din personlighed hos kunderne og på kontoret gøre en mærkbar forskel for Kreston CM.

Få job i en værdibaseret virksomhed

Vi ønsker at have en så varieret arbejdsplads som muligt, så søg endelig – uanset hvor i livet du er. Vi forventer naturligvis, at din revisionsmæssige baggrund er i orden – og ellers lærer vi dig det.

Vi forventer, du er en af flg.:

  • HD med 5+ års erfaring
  • Cand.merc.aud.
  • Registreret revisor

Du skal også helst være dansktalende for at kunne servicere alle vores kunder, og det er et krav, at du er velbevandret i dansk erhvervs-, skatte- og selskabsret.

Du kan være helt ny, på vej tilbage til revisorbranchen efter en pause eller blot på udkig efter en anden måde at være revisor på. Det mest afgørende er, at du vil gøre en forskel og kan levere revision med personlighed, da vi vægter den personlige relation til vores kunder højt.

Som person er du:

  • Flittig
  • Engageret
  • Serviceminded
  • Intiativrig og ansvarsbevidst

Som arbejdsplads har vi tre værdier: aktivt partnerskab, etik & nærhed og fleksibilitet & uddannelse. Samlet set er vores værdier et udtryk for vores holdning om, at et arbejde som revisor skal være foreneligt med et normalt fritids- og familieliv.

Det kan du se mere om på vores karriereside.

Hvor vil du helst arbejde?

Vi søger til begge vores kontorer.

For Hørsholm kan du kontakte statsautoriseret revisor Michel Hansen (mail: mkh@krestoncm.dk, telefon: +45 21 74 16 58), mens du kan kontakte statsautoriseret revisor Bent Kofoed (mail: bk@krestoncm.dk, telefon: +45 20 89 46 00) for Adelgade.

København K

KRESTON CM
Statsautoriseret Revisionsinteressentskab
Adelgade 15
1304 København K
Att.: Statsautoriseret revisor
Bent Kofoed bk@krestoncm.dk

Hørsholm

KRESTON CM
Statsautoriseret Revisionsinteressentskab
Usserød Kongevej 157
2970 Hørsholm
Att.: Statsautoriseret revisor
Michel Hansen mkh@krestoncm.dk

Vil du forblive i +

Følg os på LinkedIn. Her poster vi ugentligt nyt indhold, som kan gøre dig klogere på hverdagen hos Kreston CM. Du kan møde dine nye kolleger og læse nyttige opslag om, hvad der rører sig i revisionsbranchen for tiden.